Alle børnene betalte skat - undtagen Gucci-Helle, hun kan ikke tælle

Åh, jeg ved ikke helt, hvad jeg skal synes om de sidste ugers hændelser i dansk politik. Der er sket flere uheldige sager på. Lene Espersen, der udebliver fra vigtige møder som udenrigsminister gang på gang fordi privatlivet som mor til 2 skolesøgende drenge vægtes højt. Som mor forstår jeg udmærket hendes ønske om at prioritere familien i en sikkert travl og heftig arbejdsdag med mange arbejdstimer, men hun har jo selv valgt en af de vigtigste taburetter i dansk politik. Titlen som udenrigsminister har så afgørende indflydelse på Danmarks markering og position i både EU og resten af verden og jeg mener, at man bare har at møde op HVER gang med mindre der er tale om alvorlig, ja næsten dødelig sygdom hos sig selv eller de nærmeste pårørende. En ferie på Mallorca eller i de franske Alper holder ikke, når man har valgt en så betydningsfuld position. Jeg mener ikke, at Lene Espersen har den karisma, viden, indsigt og prioritering af udenrigsministertitlen som hun burde have. Jeg er i det hele taget ikke vild med de konservatives politik og endnu mindre deres samarbejde med den yderste højrefløj.

Så er der jo Helle. Uha, det er ikke heldigt at opgive forkerte tal for hvornår hendes mand har opholdt sig i Danmark. Helt ærligt, Helle - hvordan kan du dog begå sådan en tåbelig fejl. Du er akademisk uddannet og må da for pokker have lært at tælle undervejs, da du gik på gymnasiet og Universitetet?

Så er der Lars Løkke, der havde og måske stadig har - rod i alle sine bilag. J

Beviser det bare, at politikere også er fejlbarlige? Måske? Det er jo mennesker som du og jeg, men som politiker må man altså forsøge at lægge sig i selen for at være det gode eksempel. Det mener jeg klart. Der er gået for meget spindoktor i dansk politik. For meget fnidder-fnadder, bagvaskeri, liderlige medier der bombarderer politikere med uheldige historier om ofte ubetydelige emner og fjerner fokus fra det væsentlige og meget alvorlige i forhold til de alvorlige udfordringer vi står overfor af både samfundsøkonomisk, kulturel og politisk art. I stedet løber Pia og kompagni med overskrifter om at stoppe for al indvandring for ikke-vestlige lande og indførsel af en mærkværdig 28-års regel, selvom det endnu ikke er bevist, at 24 års reglen havde nogen reel virkning.

Ja, jeg spørger bare.

Vores børn går under bur-lignende forhold i daginstitutionerne. Det har ingen fokus. Der er mange familier, der lever i svær fattigdom i Danmark i dag. Der er alt for mange raske efterlønnere, der burde være i gang noget længere på arbejdsmarkedet. Og så videre, men efterlønnen er blevet en hellig ko som ingen ansvarlig politiker tør kigge på længere.

Ja og sådan er der jo så meget, når livet går sin vante gang i Lidenlund, ikke?