søndag den 3. oktober 2010

Reducer din stress

Det er hvad jeg gør i dag. Jeg har haft en rigtig fantastisk dag, hvor der har været fokus på ydre ro, stilhed og meget stor café Latte på en café i midtbyen sammen med en meget rgammel veninde. Så er der bare tid til at være og have fred og ro om dagen.

Min ældste søn er nemlig på hyttetur sammen med sin klasse. Manden er draget afsted sammen med Mindstepigen og mellemste søn syd for grænsen. De kommer først hjem sent i aften. Så jeg er HELT alene hjemme og hvor jeg dog bare nyder det.
Jeg har gjort rent i dag og mangler stadig lidt vasketøj, men det gør ikke noget, da jeg kan gøre det helt i fred og ro uden afbrydelser eller nogen, der spørger om noget.

Jeg savner ingen. Det ved jeg, at jeg ville gøre efter nogle dage, men lige nyder jeg bare roen, stilheden og freden. Det er blevet mørkt udenfor og efteråret er på vej. Jeg kan mærke, at sådanne muligheder for at have en indre fred og ro er rigtigt godt og nødvendigt for mig og min livsglæde. Jeg er mor til 3 fantastiske og dejlige børn, men det er ingen hemlighed, at børn også er drænende og krævende for den bestemte mængde overskud en mor har i varierende intensitet.

 Det er en dobbelthed, der må tilgodeses ved at have fred og ro som et par dage som denne. Mindstepigen skreg højlydt i morges over alt muligt så jeg skal ærligt indrømme, at jeg nød roen da Manden var kørt afsted.
Se, det er ren lykke at have det sådan. I morgen kommer en anden veninde og så skal vi hygge. Arhh....!

Boost dit selvværd og din selvtillid

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...