tirsdag den 30. november 2010

Undgå stress i julen

Vi vil ikke helt være ved det. Måske synes du også det er alt for tidligt at tænke på julen. Det kan jeg såmænd godt forstå. Dette indlæg handler om julen. Hvis du helst vil ikke tænke på den kommende højtid endnu så spring indlægget over og vend tilbage på et tidspunkt, når du synes, at du har tid og lyst. Det er helt i orden.
Til den tid vil du også kunne finde mange flere gode råd og idéer omkring den kommende højtid på min nye side www.advent-og-jul.blogspot.com, hvor jeg er i fuld gang med at lave en side om at holde jul, når man er en stor børnefamilie.

Det leder mig naturligt videre til det indlægget skal handle om. Jeg har nemlig sat mig for, at jeg på ingen måde gider at at få stress og jag og som følge der af skyldfølelse og depression over, at jeg ikke kan nå det jeg gerne vil op til julen. Jeg vil nemlig allerhelst være sammen med min familie og gode venner og hygge mig med dem. Juleferien er lang i år og der skal bruges mange feriedage på at dække juleferien.

Planlæg tiden - Tænker du allerede nu på hvordan du skal få julens mange feriedage til at hænge sammen i forhold til arbejde og dine børn? Måske har du endnu ikke afklaret om du kan få fri og hvornår? Hvis ikke vil jeg opfordre dig til at få styr på ferieplanlægningen af juleferien allerede nu. Alene, hvis du er eneforsørger og hvis ikke - så sammen med din mand. Jeg er i den heldige situation, at jeg selv planlægger mit arbejde og kan holde fri - næsten når jeg vil. Jeg kan se, at mine børns sfo og klub holder åbent mandag d. 19. og tirsdag d. 20. december. Det letter allerede planlægningen en smule. Jeg har sendt en mail til vores reservebedster for at høre om mine drenge kan komme derud fra søndag til tirsdag. Hvis ja, er det herligt. Hvis ikke, så kommer de i sfo og klub. Min datters børnehave åben. Hun skal i børnehave begge dage. Derfor orienterer dig allerede nu i dine børns daginstitutioner om hvornår og hvor længe de holder åbent. Allier dig med eventuelle bedsteforældre, onkler, tanter, børnenes legekammerater eller naboen, hvis det kniber at få det til at hænge sammen. Har du ikke nogen du synes du kan trække på så brug tiden aktivt indtil jul på at gøre noget ved dit netværk. Sæt en annonce i avisen, kontakt forældrene til dine børns venner i børnehave eller sfo - måske har de samme problem med at få enderne til at nå sammen. Så kan I hjælpe hinanden.

Du er måske lidt nervøs for nogle pædagogers kommentarer om, at dit barn måske "trænger til en god lang juleferie", men måske er det ikke altid så let som det kunne ønskes. Der kan være være mange årsager til, at det ikke bliver sådan, men at dit barn måske kun holder fri et par dage. Du har måske brugt dine feriedage på at passe syge børn, du kan ikke få fri fra dit arbejde eller andre årsager. Du ved, hvad der er bedst. Drop den dårlige samvittighed. Hverken du eller dine børn har nogen som helst gavn af det. Vend kognitivt fokus til, at det er dælme dejligt, at dine børn får fri de dage du og din familie nu engang kan få det til at passe med.

Så ud med den dårlige samvittighed. Der kommer masser af gode råd om at undgå julestress i løbet af de næste uger.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...