I blogland er der utallige blogge med strik, syning, brodering og endnu mere strik. Strik i uldgarn, hvis navn jeg sjældent kan udtale eller kender. Store farvestrålende billeder af sweatre til store og små, små posebukser med biler eller lange blogindlæg med billeder af flæskestege, klidpinde, rodfrugter, oversavede appelsinbåde og alt muligt andet mundgodt.
Disse blogge må have et publikum. Ingen tvivl om det. Der er rigtigt mange læsere til den slags blogge, men støder jeg på en blog, der kun præsenterer grønlandske sweatre i uldgarn lavet i mange forskellige udgaver så går jeg kold og surfer videre.
Disse gamle dyder har fået deres renæssance i cybernettet. Vores mormødre ville være stolte, hvis de vidste at de højhellige dyder og hemmelige strikkeopskrifter nu formidles i stor stil i blogland. For 2-3 år siden var der masser af salg i små yndige kjoler med køer, aber og æbler syet at små private webshop ejere, der havde kronede dage. Sådan en lille vaks sag kunne nemt koste kr. 390,- og var det et scoop var det inklusiv moms. Der var det dog vigtigt at vide, at valgte man den lille vakse sag fremsendt som B-post var det på eget ansvar. Det var alle købere ikke bevidste, hvilket de mange indlæg i blogland kunne bevidne.
Men jeg kan ikke sy, strikke eller kokkere store vidunderlige middage. Alligevel kan jeg lide at blogge og jeg kan se, at min blog har mellem 200-450 daglige læsere, så der må andre end jeg der ikke kun kan læse om strikkeopskrifter eller små kjoler med grønne æbler på.
Måske jeg bare skulle tage en Tuborg? Bøvs.
Disse blogge må have et publikum. Ingen tvivl om det. Der er rigtigt mange læsere til den slags blogge, men støder jeg på en blog, der kun præsenterer grønlandske sweatre i uldgarn lavet i mange forskellige udgaver så går jeg kold og surfer videre.
Disse gamle dyder har fået deres renæssance i cybernettet. Vores mormødre ville være stolte, hvis de vidste at de højhellige dyder og hemmelige strikkeopskrifter nu formidles i stor stil i blogland. For 2-3 år siden var der masser af salg i små yndige kjoler med køer, aber og æbler syet at små private webshop ejere, der havde kronede dage. Sådan en lille vaks sag kunne nemt koste kr. 390,- og var det et scoop var det inklusiv moms. Der var det dog vigtigt at vide, at valgte man den lille vakse sag fremsendt som B-post var det på eget ansvar. Det var alle købere ikke bevidste, hvilket de mange indlæg i blogland kunne bevidne.
Men jeg kan ikke sy, strikke eller kokkere store vidunderlige middage. Alligevel kan jeg lide at blogge og jeg kan se, at min blog har mellem 200-450 daglige læsere, så der må andre end jeg der ikke kun kan læse om strikkeopskrifter eller små kjoler med grønne æbler på.
Måske jeg bare skulle tage en Tuborg? Bøvs.
hahaha.. sådan har jeg det jo også... jeg gider kun, fordi det er my moment of Zen, når jeg strikker.. men strikke-sy-mad bloggeri kommer jeg aldrig til, det lader jeg dem om, der kan disse ting :)
SvarSlet.. men vi, der ikke gør i slige sager, skal jo også have noget at blogge om.. :)
Hej fru Kjeldsen
SvarSletDet har du nemlig helt ret i. Jeg forstår mig ikke på den slags...;-) Til gengæld kan jeg så meget andet og der er rum til det hele på Nettet, ikke?