Legeaftaler som fundament for udvikling af sociale kompetencer

Jeg havde en god diskussion med en nabo i aftes. Hun er faktisk en ret klog dame selvom hun ikke til dagligt arbejder med børn, men som mor til 3 har hun nogle gode guldkorn og overvejelser som jeg kan bruge.

En af nabodrengene som min søn leger meget med har haft det lidt svært i sin klasse med at blive integreret i drengegruppen. Han går sine egne veje og kan have svært ved at finde ud at løse konflikter. Se, det kom jo fuldstændig bag på mig, da min søn og nabodrengen leger sammen flere gange om ugen og der er aldrig den mindste antydning af problemer. De kan lege i timevis og går så fra hinanden en time for at finde sammen igen.

Nabokonen anskuede etablering af legeaftaler som en arena for træning af de sociale kompetencer og ved at invitere flere forskellige drenge hjem fra klassen 1 gang om ugen, hvor hun også var hjemme ville hun mere aktivt kunne gå ind og anvise forskellige muligheder ved hjælp af dialogens kraft i forhold til at løse eventuelle konflikter eller uenigheder. Hun havde systematisk gjort sig disse erfaringer igennem det sidste halve år, at det havde styrket drengens muligheder for at navigere hensigtsmæssigt og finde gode løsninger ved, at der konstant og kontinuerligt var anvist forskellige muligheder at løse konflikten/uenigheden.

Jeg har ikke tænkt så konkret over det før, men det var en slags øjenåbner til mig, da jeg kunne se, at det lange seje træk med at invitere flere drenge hjem igen og igen og igen. Det har givet min dreng langt bedre muligheder for at udvikle sig i samspillet med de andre børn. I perioder bliver jeg stadig lidt foruroliget ved hans trivsel, når jeg ikke synes han leger nok med de andre børn, men jeg forstår mere og mere, at det jo som oftest er mit behov. Jeg synes vitterligt det er svært at finde en balance mellem min søns behov og så det faktum, at det er en basal nødvendighed med gode sociale kompetencer i samfundets øgede kompleksitet på alle planer. Man skal kunne interagere med mange mennesker på mange niveauer og planer for at få succes i privat- og arbejdslivet.

De sidste indlæg om legeaftaler har været præget af en lidt frustreret tone i forhold til at lære at tackle andres normer for legeaftaler og den meget udprægede individualisme, der er bærende i den nuværende kulturmæssige opfattelse af, hvad der kendetegner en god udvikling for børn. Jeg har tænkt meget over den kollektive børnegruppe kontra den selvstændige og det misk-mask, der er i den meget brede midte der er der i mellem. Jeg blev i den grad provokeret af det menneskesyn, der lå bag den dumsmarte artikel om legeaftaler på www.voresboern.dk. Det må være muligt både at være et selvstændigt og et kollektivt barn! Det må være muligt at finde et fornuftigt hensyn til både individet og det fælles ansvar for trivsel i en mulig børneflok for de børn, der er i periferien af det sociale fællesskab. Det vil jeg tænke lidt over og så skrive lidt om.

Jeg kan se, at der har været over 1000 unikke besøgende på mine forrige indlæg om legeaftaler denne weekend, så der må være andre end jeg der tænker over dette.