Jeg er så slidt på dette område. Ingen aner hvad det gør ved et menneske at være pårørende til en person der har været på intensiv afdeling 69 gange i løbet af de sidste 5 år. Jeg er ved at give op. Slidt. Mentalt. Drænet. Min mor er den uendelige historie, der aldrig stopper, men bare tapper mig for energi og overlevelse.
Jeg forstår ikke at der stadig kan være liv i en krop, der ligner Døden, er 34 kg tynd, frygtelig udmattet og nærmest sengeliggende det meste af tiden, men det kan der. Der er stadig liv, men hvilket liv? Det er et liv, der har kostet de pårørende evnen til at tale sammen fordi vi alle er så betændte efter de mange, mange dage og nætter på intensiv.
Min mor røg ind igen i dag. Hun har igen taget for meget morfin, nægter at tage sin bi-pap maske i det omfang hun bør. Det betyder en øjeblikkelig voldsom forringelse af evnen til ilte blodet og kulilten betyder en farlig situation, der altid bliver drevet ud på en spids fordi hun ikke vil indlægges, men gøre livet til et helvede for os andre. Jeg håber, at det snart er slut. Det er så hårdt, at det slet ikke kan beskrives.
Jeg forstår ikke at der stadig kan være liv i en krop, der ligner Døden, er 34 kg tynd, frygtelig udmattet og nærmest sengeliggende det meste af tiden, men det kan der. Der er stadig liv, men hvilket liv? Det er et liv, der har kostet de pårørende evnen til at tale sammen fordi vi alle er så betændte efter de mange, mange dage og nætter på intensiv.
Min mor røg ind igen i dag. Hun har igen taget for meget morfin, nægter at tage sin bi-pap maske i det omfang hun bør. Det betyder en øjeblikkelig voldsom forringelse af evnen til ilte blodet og kulilten betyder en farlig situation, der altid bliver drevet ud på en spids fordi hun ikke vil indlægges, men gøre livet til et helvede for os andre. Jeg håber, at det snart er slut. Det er så hårdt, at det slet ikke kan beskrives.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar