mandag den 13. juni 2011

En 2 m. lang påfugl i haven

Ja, det er aldrig kedeligt i mit liv. I dag havde vi dog en oplevelse ud over det sædvanlige. Jeg var alene med Mindstepigen og vi havde lige spist aftensmad. Jeg stod og ordnede opvaskemaskinen og hun legede ude på terrassen. Ja, det var før det massive regnvejr, der nu dækker landet i skrivende stund.

Pludselig hører jeg hendes forskrækkede råb med vantro og skræk i stemmen..."Moaarrr, der er et stort blåt dyr med en lang krop og fjer på terrassen". Jeg tænkte, at hun måtte se syner, men da jeg kom ind i stuen og hen til terrassedøren skal jeg love for, at jeg kom på noget af en opgave for da var den store påfugl på vej ind i stuen alt i mens den bankede sit næb ned i trægulvet.

Er du klar over, hvor stort sådan et blåt kræ er? Nå ikke? Det var jeg heller ikke, men jeg skal love for, at den har noget af et næb...Som jeg MEGET nødigt vil have fingrene i.

Jeg fik vist forskrækket den for ud kom den igen. Mindstepigens hvinende lyde af skræk og fryd fik den vist til at fortrække ud. Jeg var helt befippet og var ved at falde over opvaskemaskinen ud til køkkenet.

Så fulgte en parodi med samtaler med arrogante telefonpassere hos Falck, der ikke mente, at det var deres problem. Sådan var det også hos Politiet. I mens gik den smukke fugl rundt i haven og æd de 2 skiver franskbrød jeg smed ud til den. Den var lidt sky og alligevel tam. Et fascinerende og mærkeligt syn at have sådan en fugl i haven.



Påfuglen er stadig derude. Den har søgt ly i vores carport. Jeg har fået en aftale med en kvinde fra Dyrenes Beskyttelse. De henter den i morgen. Så skal den vist ud på en strudsefarm ikke så langt herfra.



Så sådan kan lørdage også være. Med påfugle i baghaven. Så har man da set det med.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...