Udover en ubehagelig ildebrand så er livet ganske godt for tiden. Manden, ungerne og jeg trives. Sammen og hver for sig. Med det, der nu er fælles og eget liv. Min store dreng er teenager. Han er sløv og hurtig. Kærlig og glemsom. Irriterende og super klog.
En tålmodig storebror. Han slæber rundt på sin lillesøster. Krammer hende og henter hende i børnehave. Synger godnatsange for hende. Sætter plaster på fingeren. Hopper med hende på trampolinen. Hun elsker ham. Han elsker hende. Det er en ren lykke at være vidne til. Jeg er lykkelig over, at mine børn elsker hinanden så højt. Det giver en tro på, at fremtiden tegner lys for deres fælles relationer - og så når de får deres egne liv med kærester og senere børn. Håber jeg.
Så er der ham mellemste søn. Der er ikke rigtigt mere at komme efter. Hans træning igennem flere kan vi nu høste frugrerne af. Han trives. Med sine skole, venner og fritidsinteresser. Hans selvtillid er vokset og hans læsning er helt i top. Han er stadig sensitiv, men vi forstår nu hvad det er. Forstår, hvordan og hvad vi skal gøre det - opdragelsen, respekten og det lave tonefald. Så går det. Jeg ligger ikke længere søvnløs om natten over det. Jeg ved, at hans fremtid er lys. Han har stadig brug for en anelse struktur, men sengetider er blevet løsere i ferier og weekender. Han bliver ældre. Jeg ser hans sensivitet som en glæde. En ballast, der kan give store gaver i voksenlivet. Han er betænksom. Humoristisk. Kærlig. Klog. Sjov. Følsom. Han har fundet sit i glæden ved spejder, svømning og lejrture. Han elsker det.
Han trives med hans søskende nu. Min mindstepige leger og leger og leger med ham. De har sådan nogle gode lege sammen. I legen finder mine 3 børn ofte sammen på trampolinen, på fodboldbanen og i ønsket om bare at være sammen. I samme seng i weekenden. I teltet i haven. På ferien.
Nå ja, ildebranden...Nogle møgunger havde sat ild på et skur tæt ved vores lange hegn på højre side af huset. Havde det ikke været for min mand, der meget hurtigt fik lukket alle vinduer, ringet 112 og bevæbnet sig med en vandslange var huset sgu futtet af her i pinsen. Pyhha. Godt, at det ikke skete. Adrenalinen piskede rundt i kroppen. Møgunger.
En tålmodig storebror. Han slæber rundt på sin lillesøster. Krammer hende og henter hende i børnehave. Synger godnatsange for hende. Sætter plaster på fingeren. Hopper med hende på trampolinen. Hun elsker ham. Han elsker hende. Det er en ren lykke at være vidne til. Jeg er lykkelig over, at mine børn elsker hinanden så højt. Det giver en tro på, at fremtiden tegner lys for deres fælles relationer - og så når de får deres egne liv med kærester og senere børn. Håber jeg.
Så er der ham mellemste søn. Der er ikke rigtigt mere at komme efter. Hans træning igennem flere kan vi nu høste frugrerne af. Han trives. Med sine skole, venner og fritidsinteresser. Hans selvtillid er vokset og hans læsning er helt i top. Han er stadig sensitiv, men vi forstår nu hvad det er. Forstår, hvordan og hvad vi skal gøre det - opdragelsen, respekten og det lave tonefald. Så går det. Jeg ligger ikke længere søvnløs om natten over det. Jeg ved, at hans fremtid er lys. Han har stadig brug for en anelse struktur, men sengetider er blevet løsere i ferier og weekender. Han bliver ældre. Jeg ser hans sensivitet som en glæde. En ballast, der kan give store gaver i voksenlivet. Han er betænksom. Humoristisk. Kærlig. Klog. Sjov. Følsom. Han har fundet sit i glæden ved spejder, svømning og lejrture. Han elsker det.
Han trives med hans søskende nu. Min mindstepige leger og leger og leger med ham. De har sådan nogle gode lege sammen. I legen finder mine 3 børn ofte sammen på trampolinen, på fodboldbanen og i ønsket om bare at være sammen. I samme seng i weekenden. I teltet i haven. På ferien.
Nå ja, ildebranden...Nogle møgunger havde sat ild på et skur tæt ved vores lange hegn på højre side af huset. Havde det ikke været for min mand, der meget hurtigt fik lukket alle vinduer, ringet 112 og bevæbnet sig med en vandslange var huset sgu futtet af her i pinsen. Pyhha. Godt, at det ikke skete. Adrenalinen piskede rundt i kroppen. Møgunger.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar