Ildebrand og fuld fart på livet

Udover en ubehagelig ildebrand så er livet ganske godt for tiden. Manden, ungerne og jeg trives. Sammen og hver for sig. Med det, der nu er fælles og eget liv. Min store dreng er teenager. Han er sløv og hurtig. Kærlig og glemsom. Irriterende og super klog.

"Moar.....Moooaarrr......MOOARR.....MMMMMOOOAARRR!!"

Jaaahhhh, får jeg lyst til at brøle tilbage til en ophidset Mindstepige, der ikke lige kan få vand HER og NU i mens moren sidder på toilettet og forsøger desperat at blive færdig med sit forehavende, der godt kan tage lidt tid og kræfter i min alder. Det resulterer øjeblikkeligt i fysisk stress i mit hårde arbejde og lukkemusklen smækker sig fornærmet sammen. (Ja, ja beklager sarte læsere, men det var nu sådan det var og det var ikke spor fedt, når man sidder her for første gang og bare gerne vil have lidt tid til sit daglige forehavende, ikk´)

Vi havde en skøn dag i Djurs sommerland i går sammen med nogle gode venner vi ikke havde set siden foråret, så det var dælme tiltrængt. Vejret var godt og alt det der. Piraten var i perioder lukket p.g.a tekniske fejl, men derfor var der jo ikke grund til panik vel? Ældste søn og jeg fik da en herlig tur på 55 sekunder efter 45 minutters ventetid. Ja, jeg har også spekuleret over om vi bare var for dumme, men på den anden side er sådan 45 minutters pause et ganske godt tidspunkt lige at få vendt lidt med ældste søn, der i høj grad er blevet en præ-teenager. Han er begyndt at lugte af sved og skal dagligt mindes om at brug den deodorant der er indkøbt til formålet. Han er langsom, fraværende, knaldhamrende dygtig i skolen og på fodboldbanen og en skøn storebror, så alt i alt går det vel meget godt? Han fylder mentalt bare meget med sit rod, sin laaannnngssooomhed og alt det der.

Vi prøvede da også at sidde fast i Ørnen. Hvis du nogensinde har prøvet den så ved du, at det er sådan en høj maskine, hvor man bliver spændt fast og kørt op i 15 meters højde og kastet frem og tilbage. Da vi var kommet højt op 15 meters højde knagede og bragede det lidt for meget og da vi hænger i en særdeles ubekvem stilling går skidtet i stå og en automatiseret stemme siger, at der er sket et teknisk uheld. Først tror vi, at der er tale en joke. Sådan for at spice det hele lidt op. Stemningen, energien og troen på lidt sjov. Men nej. Minutterne går og jeg forstår efterhånden, at der ikke er tale om et teknisk uheld. Jeg bliver urolig, sveden springer frem og jeg ser lige hele dødscenariet for mig. (Nej, skat jeg kan ikke lide en trækiste, tak) og jeg er dødnervøs. Endelig kommer vi ned. Skroget knager og brager gevaldigt. Pokkers. Mit adrenalinniveau er da højt og jeg er lykkelig da vi rammer jorden igen.

Og for lidt siden kunne jeg ikke gøre mit forehavende færdig på toilettet. Nu er min ringmuskel ikke fornærmet længere og jeg må vist optage det jeg ikke nåede før.

Glædelig og regnfuld søndag

Her kommer mutter med kost og spand

Ja, det var da hvad jeg troede jeg skulle i gang med, men nææhhh...

Jeg er alene med min datter i dag. Hende Mindstepigen. Hende den kloge, beregnende, sjove og opfindsomme. Nu har hun talt til 30 flere gange fordi jeg har lovet hende at synge i sangbogen - altså senere, ikke? Når jeg var færdig med dagens blogindlæg, rengøring og alt det, der trænger til at være en del af lørdagens gøremål. Nu sidder hun så her ved siden af mig helt oppe i computeren og fortæller mig, at jeg bare skal trykke på X´et oppe i højre hjørne for så kan billedet lukkes og vi kan ligesom komme videre med den sangbog, ikke? Hun er kun 3 år, men har allerede regnet den ud.

Hold fast, hvor her trænger til rengøring og oprydning og så lidt mere rengøring igen. Vi har fjernet alle fliserne udenfor og selv i mit sengetøj kan jeg finde gult stabilgrus....

Ja, ja, sig mig stadig

om jeg gider?

Denne gang er svaret ja. Jeg gider faktisk godt. For om lige mere end 2 døgn så sidder jeg på en flyver sammen med en masse andre sommerblege danskere, der har besluttet sig for at opsøge varmen.

Vi skal nemlig ned til varmen - selveste Alcudia på Mallorca sammen med hele familien denne gang. Åh, hvor jeg glæder mig. Jeg har ikke pakket en disse endnu, men i morgen tager vi fat på det. Vi skal ud at flyve, dase, varme den og bade i havet og i svømmepølen, læse en masse gode bøger og bare slappe af, komme helt ned i tempo og bare være sammen.Jeg har lige tjekket vejret. Det er solskin og omkring 30 grader, hvilket er helt fint. Efter den lange og varme vinter er det lige et vejr efter mit temperament. Jeg kan lade mit vitamin D-depot helt op, holde siesta mellem kl. 12-15 og så bare bade om formiddagen og eftermiddagen. Så må jeg lige tage mig sammen og komme over mit kompleks med at vise mig i badedragt. Ja, det er jeg sgu ikke for vild med. Der er nogle deller for meget hist og pist, men der er jo også mange andre lidt for tykke danskere sådan et sted, men det ændrer ikke ved, at jeg ikke føler mig helt tilpas med at vise mig i badedragt.

Mindstepigen er meget optaget af, at hun skal ud at flyve med en stoooor flyvemaskine. "Skal jeg virkelig det, moaar..." spurgte hun i går, da hun skulle puttes. Hun udvikler sig med stormskridt hele tiden. Hun er bare så kvik og vidunderlig smuk og dejlig. Det er en fornøjelse hver dag. Efter de første hårde år er vi nu virkelig begyndt at høste frugten af vores lille efternøler. Hun fuldender familiens antal børn på en perfekt måde. Drengene forguder hende og næsten hver eftermiddag hopper hun med en af sine brødre på trampolinen. Hun traller, fortæller klart og tydeligt hvad hun vil, samler snegle, kravler højt op på alle steder, gynger højt på gyngerne, elsker at klæde sig ud i prinsessekjoler, leger med mudder og bliver møgbeskidt hver dag i børnehaven, hvor hun også trives med de andre børn. Nabodrengen på 2 år bliver inviteret ind og hoppe i trampolinen hver eftermiddag. Jeg er sikker på, at de to nok skal få en masse ud af hinanden efterhånden som de bliver ældre. Nabodrengen er lige lidt over 2 år og derfor stadig for lille til at indgå i flere komplicerede lege. Hun har et langt og smukt gyldent hår, der er både tykt og en anelse rødblondt. Både Manden og jeg er super stolte af hende og brødrene fylder hende med selvtillid og lystrer næsten det mindste vink.

Nå, det var lige et sidespor....

Det var den her ferie vi kom fra. Vi glæder os rigtigt, rigtig meget. Jeg ved, at vi har styr på passene, rejsepapirerne, badetøjet med UV-filtret fra Kids-world.dk
En Verden af børnetøj. Fri fragt på alle ordre til Danmark og sygesikringsbeviserne. Så skal det hele nok gå.

Så ja, i dag gider jeg godt.

Min forstoppelse er også væk.

Sommeraftener, der aldrig ender

Åh, du danske sommer!

Det er en af de skønne, skønne aftener, der kendetegner den danske midsommer. Jeg holder så meget af den. Desværre er disse aftener uforudsigelige i deres hyppighed og alt for mange mulige juni og juli aftener har været præget af regnvejr, rusk og kolde vinde.

Men ikke i dag. Jeg har taget min computer med udenfor og sidder her og nyder roen alt i mens Manden og drengene ser Tyskland mod Spanien. Åh, hvor jeg glæder mig til det her VM er ovre. Vi er ikke kæmpe fodbold entusiaster,l men det er jo semifinale og det skal ses. Så er der heldigvis 4 år til næste omgang, men så er der jo EM allerede om 2 år og sådan går det frem og tilbage.

Min Mindstepige udvikler sig med stormskridt for tiden. Hun er bare så lige til og kærlig. Vi får daglig mange kys og kram og "Moaarr, jeg æææælllsker dig. Du er så sød, moarrr" alt i mens hun nærmest kravler op på mig. Hun siger så mange sjove ting og for et par dage siden havde vi følgende udveksling.

Mindstepigen:"Moar, når jeg bliver stor får jeg en baby i min mave"

Mor:"Ja, det kan godt være, hvis du gerne vil have et barn"

Mindstepigen:"Når babyen kommer ud så må den gerne sutte på mine bryster moarr"

Mor:"Ja, det må babyen for der vil være mælk i dine bryster til babyen"

Mindstepigen:"Moar, du må også gerne sutte på mine bryster og smage"

Øhh....Hvad siger man så? Jeg få da sagt et par ord om, at det er kun babyen, der må det. Mødre må ikke sutte på bryster. Det giver rigtigt dårlige associationer, men det ved hun jo heldigvis ikke....;-)

Roserne blomstrer herude i haven - sammen med ukrudtet. Der er gule, røde og lyserøde roser med store fintformede blade. Der er også en masse ukrudt selvom mælkebøtterne forlængst er afblomstrede. Græsset er lidt for langt efter ligusterfascisternes mening, men det går jo altsammen. Her står også et kæmpe grimt monstrum af en grøn trampolin i luksusudgaven med en diameter på 4,26m. Det er dælme ikke et kønt syn, men det er en kilde til masser af glæde og fornøjelse for ungerne. Naboens søn på 2 år er også begejstret for den...;-)

Så er der jo også det der ulækre stabilgrus af gult sand, der ligger allevegne. I weekenden havde vi besøg af 3 mennesker, der arbejdede sammenlagt i 14 timer for at løfte 120 m2 sten fri fra vores have for at få dem gratis mod optagning. Vi skal nemlig have lagt haven om. Et større arbejde, da begge hænder er fulde af tommelfingre til den slags manuelt arbejde som Manden og jeg simpelthen ikke kan finde ud af. Manden har lige klippet hæk og tørt konstateret, at den er skæv og skal rettes til i morgen.

Jeg har netop hilst på mellemste søn, der har leget nede hos nabodrengene. De sov i telt sammen i lørdags og hvor er jeg bare glad på deres vegne over, at de får den slags minder. Minder om sommeraftener, der aldrig ender.

Det er lige i dette nu vi lever. Mærker livets forunderligt så intenst at hjertet nærmest brister - af glæde og opfyldthed.