"Moar.....Moooaarrr......MOOARR.....MMMMMOOOAARRR!!"

Jaaahhhh, får jeg lyst til at brøle tilbage til en ophidset Mindstepige, der ikke lige kan få vand HER og NU i mens moren sidder på toilettet og forsøger desperat at blive færdig med sit forehavende, der godt kan tage lidt tid og kræfter i min alder. Det resulterer øjeblikkeligt i fysisk stress i mit hårde arbejde og lukkemusklen smækker sig fornærmet sammen. (Ja, ja beklager sarte læsere, men det var nu sådan det var og det var ikke spor fedt, når man sidder her for første gang og bare gerne vil have lidt tid til sit daglige forehavende, ikk´)

Vi havde en skøn dag i Djurs sommerland i går sammen med nogle gode venner vi ikke havde set siden foråret, så det var dælme tiltrængt. Vejret var godt og alt det der. Piraten var i perioder lukket p.g.a tekniske fejl, men derfor var der jo ikke grund til panik vel? Ældste søn og jeg fik da en herlig tur på 55 sekunder efter 45 minutters ventetid. Ja, jeg har også spekuleret over om vi bare var for dumme, men på den anden side er sådan 45 minutters pause et ganske godt tidspunkt lige at få vendt lidt med ældste søn, der i høj grad er blevet en præ-teenager. Han er begyndt at lugte af sved og skal dagligt mindes om at brug den deodorant der er indkøbt til formålet. Han er langsom, fraværende, knaldhamrende dygtig i skolen og på fodboldbanen og en skøn storebror, så alt i alt går det vel meget godt? Han fylder mentalt bare meget med sit rod, sin laaannnngssooomhed og alt det der.

Vi prøvede da også at sidde fast i Ørnen. Hvis du nogensinde har prøvet den så ved du, at det er sådan en høj maskine, hvor man bliver spændt fast og kørt op i 15 meters højde og kastet frem og tilbage. Da vi var kommet højt op 15 meters højde knagede og bragede det lidt for meget og da vi hænger i en særdeles ubekvem stilling går skidtet i stå og en automatiseret stemme siger, at der er sket et teknisk uheld. Først tror vi, at der er tale en joke. Sådan for at spice det hele lidt op. Stemningen, energien og troen på lidt sjov. Men nej. Minutterne går og jeg forstår efterhånden, at der ikke er tale om et teknisk uheld. Jeg bliver urolig, sveden springer frem og jeg ser lige hele dødscenariet for mig. (Nej, skat jeg kan ikke lide en trækiste, tak) og jeg er dødnervøs. Endelig kommer vi ned. Skroget knager og brager gevaldigt. Pokkers. Mit adrenalinniveau er da højt og jeg er lykkelig da vi rammer jorden igen.

Og for lidt siden kunne jeg ikke gøre mit forehavende færdig på toilettet. Nu er min ringmuskel ikke fornærmet længere og jeg må vist optage det jeg ikke nåede før.

Glædelig og regnfuld søndag

Rynkede tæer er et tegn på alderdom

Sådan var det for mig som lille pige. Min elskede farmor, som repræsenterede en vis for normalitet og stabilitet, i min ellers knap så lykkelige barndom.


Jeg kan huske hendes skæve og rynkede tæer i et par træsko-slippers lignende ting om sommeren. I mit indre billedunivers står det malet som var det i går. Mine barndomsminder hos min elskede farmor. Åh, hvor det fylder mig med taknemlighed, vemod og inderlighed over en svunden tid. Nu sidder hun på plejehjemmet og kan knap huske mig længere. Hun har nået den høje alder af snart 97 år og sidste gang jeg var forbi plejehjemmet troede hun, at jeg var en ansat. Se, det var meget trist selvom jeg godt vidste, at det ville gå den vej.

Nå, men det var de her rynkede tæer jeg kom fra. I morges da jeg var i bad opdagede jeg et nyt tegn på, at jeg var blevet ældre. Normalt er det de ekstra rynker, der er begyndt at dukke op ved munden og i øjenkrogene, der vidner om, at jeg ikke længere er 25, men nogle måneder godt derefter. Huden er blevet lidt slappere og ballerne knap så høje som de var engang. Det samme må tørt konstateres, når det drejer sig om forpartiet. 4 års amning har gjort sit.

Og så er der jo tæerne. De mærkelige gevandter som troligt bærer mig rundt i denne verden. For det meste er de gemt bag strømper og lukkede sko. Det er sjældent jeg bemærker dem for de giver sjældent vrøvl. De går og går. I dag bøjede jeg hovedet lidt nærmere for at inspirere neglenes tilstand. De bliver jo klippet ca. hver 6. uge. Det er det eneste tidspunkt vi har en god og tæt kontakt - tæerne og jeg. Og så var det jeg kom til at kigge på de små runde pølser. (Ja, de er runde og symmetriske i min familie og ikke lange og krogede). Der var det så jeg måtte jeg konstatere, at huden på mine mellemste tæer nu ligner alligatorskind. Tør, rynket, skællet og gammel. Hold da op mand, hvor går det bare alt for stærkt. Det var jo ligesom min farmors tæer i de træskoslipperne. Jeg fatter det ikke helt, at de er så gamle. Tæerne mine. Jeg synes jo stadig, at jeg er en ung kvinde inden i, men på den anden side, så må jeg konstatere, at tiden går og jeg langsomt har rykket op i sidste halvdel af 30´erne.

Ja, nu skal jeg dælme snart tage børn fra 1990´erne alvorligt. De er blevet voksne, har fået stemmeret og deres egne meninger og alt det der.

Min egen store skønne søn er startet i 5. klasse, har fået store fødder, brede skuldre og er netop stemt ind i elevrådet med overvældende flertal. Så er det jo, at jeg må konstatere, ja tiden går. Alt for stærkt og det er dælme bare om at nyde den kostbare og værdifulde tid. Gid jeg dog havde forstået den lektie for mange år siden. På den anden side - hvad kan jeg bruge det til. Nu er jeg alligevel her. Der er masser af dage i fremtiden. Dage med indhold, karakter og kærlighed.

Så jeg vil lade mine rynkede tæer bære mig videre ind i livet. Og huske hvordan det hele hænger sammen næste gang de trænger til at blive klippet

Mallorca venter forude

I morgen ved denne tid sidder vi i en flyver. Sydpå. Ned til et sikkert sted hvad sol angår. Jeg glæder mig rigtigt meget. Jeg er slet ikke stresset ved tanken om at pakke denne gang. Mærkeligt nok. Det kan jeg ikke huske, at jeg har haft før. Jeg læner mig lidt tilbage og tænker, at det jo nok går. Når bare vi har pas, visa, kontanter, badetøj og rejsebeviser, så kan det jo bare ikke gå helt galt. Jeg plejer at fare rundt og flytte rundt på bunkerne og overveje det hele mange gange. Denne gang har jeg end ikke lavet en pakkeliste.

Min mellemste søn kom hjem i dag. Hold fast, hvor jeg har savnet ham. Han har været væk i 10 hele dage samlet. Først 6 dage hos sin farmor og bagefter 4 dage hos reservebedsterne. Jeg havde taget fejl af ugerne i sfo´en, der har ferielukket uge 28,29 og 30 i år. Det betød, at vi pludselig ikke havde nogen pasning til ham, hvilket betød at vi måtte trække på min dejlige svigermor og vores reservebedster, der gerne vil ham på besøg nogle dage.

Så jeg tror, at vi har styr på det. Vi glæder os i hvert fald som små børn alle 5. Det er lige om lidt. Vi skal sidde med fødderne i det kolde vand ved poolen, måske drikke en læskedrik og holde øje med Mindstepigen, der sikkert gerne vil bade. Hun har gået gevaldigt op i det badetøj med UV-filter, som vi har købt. Det kan anbefales at købe i tøjet 1-2 størrelser større end barnet er fordi UV-filtrets beskyttelse nedsættes, hvis stoffet strækkes. Mindstepigen er lys og har en anelse rødblond i håret, hvorfor vi skal passe ekstra på med solen. UV-indekset er rigtigt højt og vi skal omgås solen med omtanke, men heller ikke fanatisme. D-vitamin mangel konstateres hos rigtigt mange og det giver svære symptomer. Jeg har 2 kolleger, der har lidt voldsomt af D-vitamin mangel og har været sygemeldt i flere uger. Jeg aner ikke om jeg selv lider af det, men en tur i solen i 14 dage skal nu nok få fyldt mine depoter op. Apropos depoter, så skal jeg dælme få gjort noget ved de 10 kg jeg vejer for meget. Det er bare ikke spor fedt at skulle købe str. 42/44 i tøj, når man ikke er mere end 166 cm høj. Måske skulle man skrive en blog om vægttab, hvem ved?

Nu er det snart tid. Tid til afslapning, badning, solskin, lange gåture, smukke naturoplevelser og tid til bare at være sammen. Jeg glæder mig.

Det betyder, at der bliver stille på bloggen et stykke tid. Nøjagtigt som jeg kan se, at der sker rundt om i blogland. Selv på alle strikkebloggene er der nedsat aktivitet.

Sommeraftener, der aldrig ender

Åh, du danske sommer!

Det er en af de skønne, skønne aftener, der kendetegner den danske midsommer. Jeg holder så meget af den. Desværre er disse aftener uforudsigelige i deres hyppighed og alt for mange mulige juni og juli aftener har været præget af regnvejr, rusk og kolde vinde.

Men ikke i dag. Jeg har taget min computer med udenfor og sidder her og nyder roen alt i mens Manden og drengene ser Tyskland mod Spanien. Åh, hvor jeg glæder mig til det her VM er ovre. Vi er ikke kæmpe fodbold entusiaster,l men det er jo semifinale og det skal ses. Så er der heldigvis 4 år til næste omgang, men så er der jo EM allerede om 2 år og sådan går det frem og tilbage.

Min Mindstepige udvikler sig med stormskridt for tiden. Hun er bare så lige til og kærlig. Vi får daglig mange kys og kram og "Moaarr, jeg æææælllsker dig. Du er så sød, moarrr" alt i mens hun nærmest kravler op på mig. Hun siger så mange sjove ting og for et par dage siden havde vi følgende udveksling.

Mindstepigen:"Moar, når jeg bliver stor får jeg en baby i min mave"

Mor:"Ja, det kan godt være, hvis du gerne vil have et barn"

Mindstepigen:"Når babyen kommer ud så må den gerne sutte på mine bryster moarr"

Mor:"Ja, det må babyen for der vil være mælk i dine bryster til babyen"

Mindstepigen:"Moar, du må også gerne sutte på mine bryster og smage"

Øhh....Hvad siger man så? Jeg få da sagt et par ord om, at det er kun babyen, der må det. Mødre må ikke sutte på bryster. Det giver rigtigt dårlige associationer, men det ved hun jo heldigvis ikke....;-)

Roserne blomstrer herude i haven - sammen med ukrudtet. Der er gule, røde og lyserøde roser med store fintformede blade. Der er også en masse ukrudt selvom mælkebøtterne forlængst er afblomstrede. Græsset er lidt for langt efter ligusterfascisternes mening, men det går jo altsammen. Her står også et kæmpe grimt monstrum af en grøn trampolin i luksusudgaven med en diameter på 4,26m. Det er dælme ikke et kønt syn, men det er en kilde til masser af glæde og fornøjelse for ungerne. Naboens søn på 2 år er også begejstret for den...;-)

Så er der jo også det der ulækre stabilgrus af gult sand, der ligger allevegne. I weekenden havde vi besøg af 3 mennesker, der arbejdede sammenlagt i 14 timer for at løfte 120 m2 sten fri fra vores have for at få dem gratis mod optagning. Vi skal nemlig have lagt haven om. Et større arbejde, da begge hænder er fulde af tommelfingre til den slags manuelt arbejde som Manden og jeg simpelthen ikke kan finde ud af. Manden har lige klippet hæk og tørt konstateret, at den er skæv og skal rettes til i morgen.

Jeg har netop hilst på mellemste søn, der har leget nede hos nabodrengene. De sov i telt sammen i lørdags og hvor er jeg bare glad på deres vegne over, at de får den slags minder. Minder om sommeraftener, der aldrig ender.

Det er lige i dette nu vi lever. Mærker livets forunderligt så intenst at hjertet nærmest brister - af glæde og opfyldthed.

Hvor er de bare gode til at være sammen

Mine 3 dejlige unger.

Drengene har nu haft ferie i snart 2 uger. De har kun haft ganske få konflikter og har ellers været hinandens bedste venner. De har sovet sammen hver nat, prøvet ruthcebanerne i Disneyland Resort, Paris, rottet sig sammen mod deres mor og holdt med hinanden, når de syntes jeg var for dum...;-), kæmpet på trampolinen ude i haven, gispet efter varmen de sidste par dage, været på fodboldskole sammen og haft det rigtigt godt. Det er så dejligt at se, at mine sønner på 8 og 11 år er så glade for hinanden. Bevares, der er også perioder, hvor de rigtig kridter banen op for hinanden, men vi har alligevel nogle drenge, der aldrig slås og sjældent kalder hinanden for ukvemsord i en konflikt. Måske er det fordi, at de helt fra små fik klart pointeret, at det IKKE er en acceptabel adfærd i vores familie. Under ingen omstændigheder vil vi tillade det - Manden og jeg!

Så er der jo så lige Mindstepigen, der i skrivende stund jagter tissemyrer og forsøger at finde regnorme sammen med mellemste søn. Om jeg forstår, at de orker det i denne hede, hvor der for mig ikke er så mange andre muligheder end at sidde og gispe indendørs, da det simpelthen er så varmt. Ældste søn går fuldstændig amok i trampolinen og øver sine kraftspring. Mon jeg selv var så energisk som barn - jeg kan ikke huske det...!

Varmebølge gisp!