fredag den 16. juli 2010

Mallorca venter forude

I morgen ved denne tid sidder vi i en flyver. Sydpå. Ned til et sikkert sted hvad sol angår. Jeg glæder mig rigtigt meget. Jeg er slet ikke stresset ved tanken om at pakke denne gang. Mærkeligt nok. Det kan jeg ikke huske, at jeg har haft før. Jeg læner mig lidt tilbage og tænker, at det jo nok går. Når bare vi har pas, visa, kontanter, badetøj og rejsebeviser, så kan det jo bare ikke gå helt galt. Jeg plejer at fare rundt og flytte rundt på bunkerne og overveje det hele mange gange. Denne gang har jeg end ikke lavet en pakkeliste.

Min mellemste søn kom hjem i dag. Hold fast, hvor jeg har savnet ham. Han har været væk i 10 hele dage samlet. Først 6 dage hos sin farmor og bagefter 4 dage hos reservebedsterne. Jeg havde taget fejl af ugerne i sfo´en, der har ferielukket uge 28,29 og 30 i år. Det betød, at vi pludselig ikke havde nogen pasning til ham, hvilket betød at vi måtte trække på min dejlige svigermor og vores reservebedster, der gerne vil ham på besøg nogle dage.

Så jeg tror, at vi har styr på det. Vi glæder os i hvert fald som små børn alle 5. Det er lige om lidt. Vi skal sidde med fødderne i det kolde vand ved poolen, måske drikke en læskedrik og holde øje med Mindstepigen, der sikkert gerne vil bade. Hun har gået gevaldigt op i det badetøj med UV-filter, som vi har købt. Det kan anbefales at købe i tøjet 1-2 størrelser større end barnet er fordi UV-filtrets beskyttelse nedsættes, hvis stoffet strækkes. Mindstepigen er lys og har en anelse rødblond i håret, hvorfor vi skal passe ekstra på med solen. UV-indekset er rigtigt højt og vi skal omgås solen med omtanke, men heller ikke fanatisme. D-vitamin mangel konstateres hos rigtigt mange og det giver svære symptomer. Jeg har 2 kolleger, der har lidt voldsomt af D-vitamin mangel og har været sygemeldt i flere uger. Jeg aner ikke om jeg selv lider af det, men en tur i solen i 14 dage skal nu nok få fyldt mine depoter op. Apropos depoter, så skal jeg dælme få gjort noget ved de 10 kg jeg vejer for meget. Det er bare ikke spor fedt at skulle købe str. 42/44 i tøj, når man ikke er mere end 166 cm høj. Måske skulle man skrive en blog om vægttab, hvem ved?

Nu er det snart tid. Tid til afslapning, badning, solskin, lange gåture, smukke naturoplevelser og tid til bare at være sammen. Jeg glæder mig.

Det betyder, at der bliver stille på bloggen et stykke tid. Nøjagtigt som jeg kan se, at der sker rundt om i blogland. Selv på alle strikkebloggene er der nedsat aktivitet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...