Ildebrand og fuld fart på livet

Udover en ubehagelig ildebrand så er livet ganske godt for tiden. Manden, ungerne og jeg trives. Sammen og hver for sig. Med det, der nu er fælles og eget liv. Min store dreng er teenager. Han er sløv og hurtig. Kærlig og glemsom. Irriterende og super klog.

Kong Vinter har dækket landet

Vi har vinterferie. Alle 5. Derfor er det bare så irriterende, at der igen ligger 35 cm sne på vejene. Jeg prøver virkelig at mande mig op til at synes, at det er ihhh og åhh så fantastisk, men kære læsere. Beklager. Det gør jeg bare ikke. Det er dødirriterende, at det igen er fyldt med sne.

Vinterferien står for døren for mine unger og der har ikke været så mange penge at holde den store ferie for. Derfor har jeg været kreativ og tænkt mulighederne igennem for gratis aktiviteter for familien. Vi skal en tur til Legoworld i København og overnatte på et hotel sammen med nabodrengene og deres mor, men ellers foregår vinterferien herhjemme i år.

Hold en familiedag med dine børn

I dag skal vi noget - allesammen sammen. Vi er en familie på 5 med børn fra næsten 4 til næsten 12 år, så det kan være svært at finde noget vi allesammen gerne vil og kan. Vi har tidligere fastlagt bestemte familiedage, hvor laver noget sammen. I dag skal vi så prøve noget nyt.

Glædelig jul til alle

Det er jul. Aldrig har sneen ligget så tommetykt over hele Danmark. Sneen ligger hvid og tykt over det hele. Skaber en masse problemer i sær i den sydlige del af Danmark. Vi var også ved at være alvorligt nervøse for, at faster og farmor ikke ville nå frem i tide, men det gjorde de heldigvis. I går ved 15.00 tiden kom de selvom de næsten var sneet inde i Sønderjylland. Hele juleaftensdag havde trafikken i hele landet været fuldstændig kaotisk, men vi var super glade for, at de nåede frem.

Bræk og lort i stride strømme

De sidste 6 dage er gået med bræk og lort i stride strømme her på matriklen. 3 børn har på skift været syg med opkast, dårlig mave, øjenbetændelse og samtidigt skulle vi for første gang også lusebehandle hele familien. Se, det var det mine længe ventede feriedage gik med. Min dejlige svigermor var her nogle dage og hjalp os, men det er et kæmpe arbejde at skulle trøste, gøre toilet rent, vaske uendelige mængder af vasketøj og tænke på, at julen er liiiigge om lidt. Jeg har ikke fået købt julegaver, da jeg er træt som et ondt år efter denne omgang, hvor min mellemste søn nu igen har brækket sig efter vi troede at han endelig var blevet rask.

Min elskede gamle farmor

Jeg er udsat for noget særdeles mærkeligt og forunderligt i dag.


For første gang i mange år har jeg ikke været i nærheden af mine børn et helt døgn. Det kommer jeg først torsdag eftermiddag.

Alle børn er på efterårsferie hos min svigermor. Manden kørte dem på ferie hos deres elskede farmor i går. Jeg havde set frem til det øjeblik længe, da jeg trænger til lidt ro og fred. Ro til at prøve at tænke en tanke færdig. Ro til at skabe lidt overblik over det jeg mangler. Ro til at være nærværende for mig selv. Ro til at savne dem vildt og inderligt, når vi når tirsdag aften.

Jeg har pludselig masser af god tid. I dag har jeg besøgt min gamle farmor, der desværre er så senil, at hun nu ikke længere kan kende mig. Det er trist at blive så gammel uden at kunne huske livet længere. Hun var mit faste holdepunkt som barn midt i en kaotisk og urolig tid. De mange dybe og smukke rynker på hendes kind fortæller om et levet liv, der nu er så fjernt, at kun den fysiske skal er tilbage. Det er måske også godt nok for hende, men efterlader mig med vemod. I dag havde jeg tid til at tænke over de mange dejlige barndomsstunder i hendes hus. Hun er bedstemor fra den generation, hvor kvinderne levede for familien, så hun passede mig altid som barn, når jeg var syg, lavede risengrød til mig om morgenen, gav mig kærlighed og omsorg.

Nu er det kun mine erindringer der er tilbage. Mine oplevelser fra en svunden tid, der var præget af gode minder.

Jeg er lidt ked af, at hun ikke længere ikke kan huske mere, men hun dør lykkelig når tiden kommer. Jeg elskede hende højt som den kvinde hun var. Hun var kærlighed og tryghed i en barndom, der ellers ikke var.

Vi møder os ihjel i skole, børnehave og klub

Pyhh, den sidste uge har stået aldeles i lysende børneperspektiv og jeg sidder nu her og prøver at sunde mig lidt. Helt ærligt, det er gået totalt og aldeles selvsving i det. Det her med børn er jo blevet et iscenesættende show, hvor vi kan kvæles i stress i den hæsblæsende aktivitet, der drøner afsted der ud af.

Jeg har lige læst beskederne på mine børns forældreintra. Jeg orienterer mig derinde - i de hellige børnesales haller - 4-5 gange ugentligt og hver gang er der nye beskeder og informationer vi skal forholde os til. Nu er sidste projekt gud-hjælpe-mig, at vi i forbindelse med afholdelse af "aktiv-uge" skal detaljeret skrive ned, hvor meget vores børn bevæger sig og hvad de laver af fysiske aktiveter I EN 3 UGERS PERIODE!

Det er bare for meget. De sidste 7 dage har budt på 4 FORÆLDREMØDER i h.h.v. ældste og mellemste søns klasser, sfo og klub. Så nu troede jeg, at kvoten var brugt op for denne gang, men der kan du godt tro om igen, kære Mette!

Forude venter nemlig "aktiv-uge", flere forældremøder, aktivitetsdage, fødselsdage, "get-to-gether" dage, maledag af ungernes klasseværelser, sociale dage, "rødvin-og-ost" dag med mellemste søns klasse (her er der mange enebørn og en forældregruppe, der insisterer på, at det er åhh....så hyggeligt at drikke rødvin, spise ost, gå ture i skoven, male, tage på ture, julebagning og de har lavet et arrangement HVER måned), juledag, juleklip og så arrangement af hele familiens private jule-tam-tam.

F... jeg fik bare nok af at læse det. Foruden er der jo daglige lektier og et arbejde, der skal passes, et forhold der også være plads til, legeaftaler og jeg vil OGSÅ SE MINE VENNER! Jeg er ikke kun en mor, der står parat til at beskrive vanvittigt detaljeret om hvad min søn laver i løbet af 3 UGER. Helt ærligt, det rager ikke nogen! Han får nok motion og vi er som familie aldeles opmærksomme på, at netop han får rørt sig rigtigt meget. Ja, ja til alle kritikerne...Jeg ved godt, at der børn, der ikke får rørt sig nok, har brug for mere motion og alt det der. Det gider jeg bare ikke lige forholde mig til NU, vel?

Der er vel for pokker også bare noget, der hører familien til, ikke?

Damn...Skulle lige have luft.

Jeg elsker mine børn

I forlængelse af gårsdagens blogindlæg har jeg tænkt meget længe over det i dag. Hold fast, hvor jeg bare elsker de børn. De er jo et mirakel - ligesom alle børn er det for deres mødre. Jeg elsker dem bare så højt. Langt ind i hjertekulens inderste gange og huller. Helt derinde flyder kærligheden som blod i mine årer. Konstant, kontinuerligt og hele tiden. Der er ingen propper men blot flydende kærlighed til nogle fantastiske unger.

En smuk lille Mindstepige, der kom hjem i dag fra børnehaven. Malet som den yndigste sommerfugl i ansigtet. Koket spejlede hun sig foran spejlet og lavede de sjoveste grimasser. Tænk, at den vidunderlige skabning er min datter.

Min dejlige mellemste søn. Han har kæmpet så hårdt for at nå så langt som han er i dag. Han leger, klarer sig godt i skolen, samsynsproblemerne er ved at være på plads. Hans ven fra vejen skal sove hos os i morgen og alt er i bund og grund ved at køre på skinner. Tænk, at den dejlige dreng er min søn.

Min kloge og dejlige ældste søn. Min præ-teenager, der bliver voksen. Yder modstand på den rigtige måde. Sætter min tålmodighed på prøve med hans langsomme drøvsind. Den store dejlige dreng, der kommer hver aften og giver et godnatkys og knus og gerne vil have, at mor kommer og synger en godnatsang. Han når mig til næsen og er drøngod i skolen og til fodbold. Bliver større, selvstændig og får naturligt nok højere til loftet de næste år. Tænk, at den skønne søn er min.

De her børn! De driver en til vanvid, men husk altid at kærligheden er størst. Moderkærlighed som børn har svært ved at overleve foruden.

En mors kærlighed

Jeg har tænkt en del de sidste par dage. Tænkt på moderkærligheden. Den inderlige kærlighed jeg føler til mine børn. En mors kærlighed er i sit rene snit den mest ubetingede form for kærlighed der findes. Da jeg fik min første søn tænkte jeg tit på, at jeg uden at tøve ville bytte mit liv med hans, hvis det rent utopiske skulle ske en dag. Jeg ville uden at tøve et eneste sekund løbe ind i et brændende hus for at redde dem ud og frelse dem, hvis jeg kunne. Det ved jeg, at jeg ville gøre. Uden at tøve et eneste sekund og tanke for, hvilke skader det eventuelt kunne koste mig - i værste fald koste mig livet. Moderkærlighed er betingelsesløs og den mest rene form for kærlighed, der eksisterer - i mit begrebsunivers.

Da jeg blev mor blev jeg også inderligt bevidst om livets midlertidige tilstand. Vi er her kun en kort periode, et øjeblik og pist, så er vi væk igen. Af jord skal vi komme og til jord vil vi igen blive den dag vi dør. Er det ikke en mærkelig tanke? Hvis du nu lukker øjnene lige et kort øjeblik og forsøge at få erkendelsen frem af, at livet er en midlertidig tilstand. Hvad betyder det for dig? For mig er livets forgængelighed et begreb jeg først helt forstod, da jeg blev mor. Da var jeg ikke længere ung og den første i generationsrækken. Nu var jeg den næste i rækken og en ny generation var startet i min slægt. Først ældste søn, så mellemste søn og til slut Mindstepigen. For hver graviditet og fødsel blev jeg mere og mere bevidst om, at livet ikke ville vare for evigt. Jeg fik strækmærker, slatne ar og ændret krop som symboler på tidens tand. At blive mor for første gang var den største bevidsthedsudvidende oplevelse jeg nogensinde har oplevet. Nu var der et lille levende barn, der gik forud mine egne behov. Et lille menneske, der fuldstændig kontrollerede og dikterede hvornår jeg skulle sove, spise, gå i bad, på toilettet og bare tænke en tanke i ammetåens og træthedens tågede univers.

Pyhh, denne erkendelse var en mavepumper af dimensioner. Jeg blev fuldstændig rundforvirret af den erkendelse. De værste katastrofetanker meldte sig og jeg var overbevist om, at ingen kunne passe min lille baby bedre end Manden og jeg. Jeg blev dog hurtigt klogere, da jeg af mangel på søvn og risiko for udvikling af epilepsi blev nødt til at aflevere ham til overnatning hos min svigermor, da han ikke var ældre end 6 måneder. Det gik jo også meget godt og svigermors omsorg og kærlighed til børnene har fået mig til at elske hende igennem årene. Børn vokser og spirer og blomstrer jo flere, der elsker dem højt og inderligt.

Årene er gået. Med tiden og de mange faser og udviklinger vi har været igennem er moderkærligheden nu en del af min mangesidede personlighed. Jeg har været nogens mor i mange år og min identitet er nu så sammeflettet og integreret med at den del, at det ikke længere føles så overvældende. Manlærer jo at leve med det og udvikle den side. At være børnenes mor fylder mit hjerte med kærlighed, men også en flig af tanken om - gør jeg det nu godt nok? Der er løbende og konstant hårdt arbejde, der skal gøres i forhold til at overveje alle de dilemmaer, udfordringer og opgaver livet som mor til 3 stiller mig overfor på daglig basis. Jeg har ingen hensigtsmæssige automatiserede indlærte erfaringer ud i mor-rollen fra min barndom jeg kan trække på. Mon ikke det er en del af bagagen, når barndommen var af den traumatiske slags? Der er ikke nogen erfaringer vi kan bruge. Vi må konstant forsøge at finde nye veje.

En mors kærlighed kan have mange dimensioner. Dette var blot én af dem.

Naar turen gaar hjemad

fyldes jeg med en maerkelig form for melankoli. Jeg sidder her i receptionen ved computeren og venter paa bussen, der skal bringe os til lufthavnen for at flyve os til et koldt og regnfuldt vejr i Danmark. Jeg har lyst til at blive her, men paa den anden side ved jeg godt, at alting har ende. Det er kun en regnorm, der har to, som min mellemste soen siger.

Der er saa mange goeremaal, der venter, naar vi kommer hjem. Bovl med forsikring efter et tyveri i bilen, bovl med kommunen om at faa godkendt opfoersel af en garage, der har alle forskrifter i orden i forhold til planloven og de lokale servitutter paa omraadet. Alligevel skal det give saa meget bovl. Vores gode mandlige vens vanvittige kone er gaaet helt amok og situationen er ude af kontrol, min mor er virkelig daarlig. Ligger i sengen det meste af dagen og kommer aldrig udenfor en doer mere. Ukrudtet er over en meter hoejt i haven.

Ja, det er den slags traelse ting, der venter i Danmark, men jeg ved jo ogsaa godt, at vi maa hjemad igen. Vi har endnu en ferieuge i Danmark, naar vi kommer hjem. Drengene skal paa ferie hos deres farmor fra onsdag i naeste uge, da de skal vaere med til det aarlige ringriddertraef i Soenderjylland i naerheden af svigermors bopael.

Naaa jo, saa taenker jeg da ogsaa lige over, at Mindstepigen sikkert har faaet oedelagt vores computer og der maaske skal en ny til. Heldigvis er der back-up af alle vigtige dokumenter. Det er da ogsaa lidt traels at vide sammen med de mange maskiner vasketoej, der skal af vejen i loebet af i morgen.

Paa den anden side er det jo ogsaa meget rart, at vi igen kan drikke vandet i vandhanerne, alt staar paa dansk, vi sover i vores egne senge igen og er i det hele taget bare hjemme og vaenne os til, at om en uge starter hverdagsraeset igen med skole, legekammerater, venner og en travl hverdag, hvor doegnet sjaeldent har timer nok.

Vi har badet, vaeret sammen, grinet, hygget os, diskuteret, spillet, drengene har vaeret saa intenst sammen med deres lillesoester og er en velfungerende lille enhed, der baade opdrager, leger, holder sammen, sover sammen, finder sammen og faar tingene til at koere. Vi har ikke mange skaenderier, saa der er ikke et savn efter legekammerater hos dem endnu. Mellemste soen sagde dog, at han glaedede sig til at se sine legekammerater igen ugen efter miniferien hos deres farmor i naeste uge.

Maaske er det alligevel ok at komme hjem? Jeg ved det ikke - helt. Naar jeg kigger ud paa det fantastiske solskin saa ved jeg, at jeg nemt kunne trives i et varmt klima som dette og kunne se mig selv bo her noget af tiden, naar man ikke er bundet paa samme maade som nu med boern, der gaar i skole og har brug for en stabil hverdag.

Nu maa vi se. Jeg vil lige tjekke dmi.dk og se hvordan vejret mon ter sig i Danmark i morgen, hvor jeg vaegner i min egen seng for foerste gang i noget, der foeles som en mental evighed.

Ja, ja, sig mig stadig

om jeg gider?

Denne gang er svaret ja. Jeg gider faktisk godt. For om lige mere end 2 døgn så sidder jeg på en flyver sammen med en masse andre sommerblege danskere, der har besluttet sig for at opsøge varmen.

Vi skal nemlig ned til varmen - selveste Alcudia på Mallorca sammen med hele familien denne gang. Åh, hvor jeg glæder mig. Jeg har ikke pakket en disse endnu, men i morgen tager vi fat på det. Vi skal ud at flyve, dase, varme den og bade i havet og i svømmepølen, læse en masse gode bøger og bare slappe af, komme helt ned i tempo og bare være sammen.Jeg har lige tjekket vejret. Det er solskin og omkring 30 grader, hvilket er helt fint. Efter den lange og varme vinter er det lige et vejr efter mit temperament. Jeg kan lade mit vitamin D-depot helt op, holde siesta mellem kl. 12-15 og så bare bade om formiddagen og eftermiddagen. Så må jeg lige tage mig sammen og komme over mit kompleks med at vise mig i badedragt. Ja, det er jeg sgu ikke for vild med. Der er nogle deller for meget hist og pist, men der er jo også mange andre lidt for tykke danskere sådan et sted, men det ændrer ikke ved, at jeg ikke føler mig helt tilpas med at vise mig i badedragt.

Mindstepigen er meget optaget af, at hun skal ud at flyve med en stoooor flyvemaskine. "Skal jeg virkelig det, moaar..." spurgte hun i går, da hun skulle puttes. Hun udvikler sig med stormskridt hele tiden. Hun er bare så kvik og vidunderlig smuk og dejlig. Det er en fornøjelse hver dag. Efter de første hårde år er vi nu virkelig begyndt at høste frugten af vores lille efternøler. Hun fuldender familiens antal børn på en perfekt måde. Drengene forguder hende og næsten hver eftermiddag hopper hun med en af sine brødre på trampolinen. Hun traller, fortæller klart og tydeligt hvad hun vil, samler snegle, kravler højt op på alle steder, gynger højt på gyngerne, elsker at klæde sig ud i prinsessekjoler, leger med mudder og bliver møgbeskidt hver dag i børnehaven, hvor hun også trives med de andre børn. Nabodrengen på 2 år bliver inviteret ind og hoppe i trampolinen hver eftermiddag. Jeg er sikker på, at de to nok skal få en masse ud af hinanden efterhånden som de bliver ældre. Nabodrengen er lige lidt over 2 år og derfor stadig for lille til at indgå i flere komplicerede lege. Hun har et langt og smukt gyldent hår, der er både tykt og en anelse rødblondt. Både Manden og jeg er super stolte af hende og brødrene fylder hende med selvtillid og lystrer næsten det mindste vink.

Nå, det var lige et sidespor....

Det var den her ferie vi kom fra. Vi glæder os rigtigt, rigtig meget. Jeg ved, at vi har styr på passene, rejsepapirerne, badetøjet med UV-filtret fra Kids-world.dk
En Verden af børnetøj. Fri fragt på alle ordre til Danmark og sygesikringsbeviserne. Så skal det hele nok gå.

Så ja, i dag gider jeg godt.

Min forstoppelse er også væk.

Hvor er de bare gode til at være sammen

Mine 3 dejlige unger.

Drengene har nu haft ferie i snart 2 uger. De har kun haft ganske få konflikter og har ellers været hinandens bedste venner. De har sovet sammen hver nat, prøvet ruthcebanerne i Disneyland Resort, Paris, rottet sig sammen mod deres mor og holdt med hinanden, når de syntes jeg var for dum...;-), kæmpet på trampolinen ude i haven, gispet efter varmen de sidste par dage, været på fodboldskole sammen og haft det rigtigt godt. Det er så dejligt at se, at mine sønner på 8 og 11 år er så glade for hinanden. Bevares, der er også perioder, hvor de rigtig kridter banen op for hinanden, men vi har alligevel nogle drenge, der aldrig slås og sjældent kalder hinanden for ukvemsord i en konflikt. Måske er det fordi, at de helt fra små fik klart pointeret, at det IKKE er en acceptabel adfærd i vores familie. Under ingen omstændigheder vil vi tillade det - Manden og jeg!

Så er der jo så lige Mindstepigen, der i skrivende stund jagter tissemyrer og forsøger at finde regnorme sammen med mellemste søn. Om jeg forstår, at de orker det i denne hede, hvor der for mig ikke er så mange andre muligheder end at sidde og gispe indendørs, da det simpelthen er så varmt. Ældste søn går fuldstændig amok i trampolinen og øver sine kraftspring. Mon jeg selv var så energisk som barn - jeg kan ikke huske det...!

Varmebølge gisp!