Hold en familiedag med dine børn

I dag skal vi noget - allesammen sammen. Vi er en familie på 5 med børn fra næsten 4 til næsten 12 år, så det kan være svært at finde noget vi allesammen gerne vil og kan. Vi har tidligere fastlagt bestemte familiedage, hvor laver noget sammen. I dag skal vi så prøve noget nyt.

Små egoistiske møgunger - føljeton

I aftes fik jeg en lang mail fra forældrene til den dreng, der altid får lov til at styre sine egne valg og lyster fuldstændigt i forhold til at ville lave legeaftaler uden hensyn til andre børns følelser i det spil.

Ja, der er mange følelser på spil, når det drejer sig om vores børn og deres trivsel blandt kammerater og venner. Det drejer sig om følelser, tab og afvisning. Min opgave er at være skarp i observationen på, hvad der er mine følelser af gammel sorg i forbindelse med afvisning - og hvad der er reelle følelser af at være uretfærdigt behandlet på min søns vegne. Jeg prøver at tage udgangspunkt i de følelser han udtrykker og hjælpe ham med at handle på disse så han senere vil kunne håndtere disse situationer på egen hånd baseret på nogle forhåbentlige positive erfaringer vi lærer ham i forbindelse med sådan en episode.

Nå, men tilbage til mailen. Mailen var skrevet i et høfligt, reflekterende og venlig tone. De var glade for, at vi gik til dem med problemet og roste os for at være modige. Det ved jeg så ikke om det var så modigt, men det var vel det eneste rette sted at henvende sig, da det jo er deres dreng problemet er centreret omkring.

De skrev, at de havde snakket med drengen om hvad det gør ved andre, hvis man aflyser i utide. Brevets indhold er præget af, at det er forældre med andre holdninger til hvordan sådanne konflikter skal løses, da de fortsat mener, at det er vigtigt, at deres dreng har lyst i øjeblikket og at der ikke skal gennemføres en legeaftale, hvis drengen udtrykker, at han ikke har lyst alligevel. Jeg kan godt forstå argumentationen bag deres holdning, men jeg er ikke enig. Denne tidstypiske tendens til selvcentrering omkring at have et snævert perspektiv omkring MIT barn opponerer jeg kraftigt imod baseret på min grundholdning om, at mennesket er et flokdyr og har brug for flokken for at kunne overleve. Ja, hvad har det lige med legeaftaler at gøre, tænker du måske...!

Det har den sammenhæng, at lader vi et rationelt fokus være centreret om denne tidstypiske egoisme, hvor vi kun har fokus på VORES barns lyst, trivsel og holdninger går vi basalt i mod det biologiske faktum, at vi er et flokdyr og har brug for at kunne trives sammen for at alle trives i en børnegruppe. Det kan være en udfordring af dimensioner, men jeg mener, at vi må gå ind i den opgave som forælder for at hjælpe vores børn til at agere og tage hånd om de børn, der af forskellige årsager "hænger i periferien" af en flok. Er der tale om børn der har så behandlingskrævende lidelser, at en styret og effektiv indsats i form af støtte/kontaktpersoner er nødvendige bør disse inddrages. Min tese er, at det er muligt at lære børn selvstændighed og være dygtige til at udtrykke egne behov samtidigt med at de skal fungere i en gruppe som kollektive børn. Disse poler behøver ikke være hinandens modsætninger.

Mailen var klart et forsøg på at komme os i møde og det vil jeg gerne tage til mig og drengen har nu åbenbart selv foreslået at de skal lege engang i næste uge, hvor forældrene har tænkt sig at holde ham fast i aftalen. Det formoder jeg siden de selv skriver til os om en legeaftale. Jeg skal lige bruge lidt tid på reflektere her i weekenden sammen med Manden over, hvad der skal ske - inden vi gør noget igen.

Jeg vil prøve at få skrevet et indlæg i weekenden om kollektive/selvstændige børn og hvordan jeg ser det som muligt at integrere disse, så der i en børneflok kan tages hensyn til både det enkelte barn og hele børnegruppens trivsel.

Har jeg mistet mig selv

Jeg har tænkt over det de sidste dage. Hvornår mistede jeg mig selv? Har jeg mistet mig selv? Hvad er det egentligt at miste sig selv?


Kringlede og gådefulde og ekstensielle spørgsmål som jeg ikke helt kan forstå eller finde svaret på.

Jeg har været i gang hele ugen. Stå op kl. 6.00, lave kaffe, gå i bad, smøre madpakker, vække børn, kysse børn, haste videre, finde tøj til Mindstepigen, sætte en tøjvask over, få lidt stress over, at begge sønner er langsomme til at komme i tøjet fordi de også skal op i "gear igen, tage cyklen på arbejde, komme lidt for sent, hurra for fleksen. Tænde computer, arbejde, udveksle faglighed, idéer, besøg ude af huset, besøg af borgere, frokost, kaffe, lidt vand, drøne hjem på cyklen, hente trætte drenge. Komme hjem, kysse Mand, snakke lidt, drikke lidt kaffe, lave aftensmad, tømme opvasker, sætte morgendagens vask til tørre, måske snakke lidt med en veninde, snakke lidt med Manden igen hen over opvaskeren, der igen skal tømmes. Når lige at mærke en snert af dårlig samvittighed over, at jeg ikke kom til træning - igen, igen.

Så nu sidder jeg her en sen aften. Manden er gået i seng. Jeg prøver at tænke de filosofiske tanker færdige, men jeg er simpelthen bare så stagende træt. Det har været så hårdt at komme i gang igen efter sommerferien. Der er så meget jeg gerne vil sige, gøre, huske og gøre fremover. Lige nu er jeg bare så træt.

Og lidt nervøs for min nakke. Den har gjort ondt nu i 3 uger med et mærkeligt hold i den ene side, så jeg kan ikke hagen ind mod halsen.

En god flaske Amarone

Ja, jeg spørger bare?

Manden og jeg har efterhånden rundet den anden halvdel af 30´erne. Vi er lige gamle. Manden er ikke så ofte omtalt på denne blog, da han ikke ønsker at blive "offentliggjort". Dette indlæg er derfor skrevet med hans accept.

Vi har stadig ferie i denne uge. Der er gang i en del projekter, men der er også tid til bare at være. Ungerne larmer og leger. Vi får læst nogle bøger, spist lidt, handlet, snakket og bare optaget hver sit. Vi har talt meget sammen. Det gør vi ofte og vi har stadig mange spændende snakke om alt fra politik, fysik, kulturelle snakke og helt banale trivialiteter som hverdagens trummerum

Vi er også i den heldige situation, at vi ikke blev ramt af finanskrisens mange fyringer eller lønnedgange som flere i vores omgangskreds. Vi købte hus på det rigtige tidspunkt og har en særdeles fornuftig økonomi efter vi i mange år levede på en sten. Vi har altid godt kunne lide et glas vin. Da vi begge var unge og læste var det som oftest papvinen fra Aldi eller Fakta til en 20´er vi fik med en pokkers hovedpine dagen efter. Jeg har aldrig interesseret mig for vinmærker. I det hele taget ved jeg ikke ret meget om den kulinariske verden - hverken af den tørre eller våde slags. Skal jeg lave mad, der er bare en smule avanceret bliver jeg nødt til at følge en opskrift slavisk. Jeg har højst lavet flæskesteg 4 gange i mit liv. Kun 2 af gangene er sværene blevet sprøde. Jeg kan kigge på mange af madbloggene og tænke, at sådan en kreation bliver aldrig frembragt i mit køkken, men det er også okay.

Sådan har min kære mand også haft det. Indtil for et par år siden. Vi har et par gode venner, hvor manden er 6 år ældre end os. Han har altid haft en hel vinkælder af mange vine som han har samlet overalt i verden. Helt ærligt, jeg kunne ikke smage forskel da jeg var yngre andet end jeg aldrig fik hovedpine dagen efter, når vi havde besøgt dem og fået vin til maden. Men jeg skal love for, at Manden pludselig fik interesse for vin. Der er sådan lidt for meget, synes jeg. Helt ærligt. Der er sådan lidt overklassesnob i det som jeg ikke kan identificere mig med, men det er svært ikke at blive revet med, når han begejstret har fortalt meget om forskellige vine, deres lagring, herkomst og gode egenskaber. Måske er det mest fordi, at det er ham og at det er lidt pudsigt, at han går op i det.

I aften har vi fået en god Amarone som Manden har købt fra VinForum Butik

. Vi har købt vin derfra flere gange og det er en seriøs og god webshop. Prøv at kigge ind...:-)

Vil du gerne vide lidt mere om vinsmagningens 5 S´ere - Se, Slyng, Snus, Smag og Spyt kan du tilmeldig dig VinForums minikursus i vinsmagning her VinForum Vinsmagningskursus. Du får tilsendt en e-mail hver dag i 5 dage, hvor hver emne behandles grundigt og forståeligt. Det er gratis at tilmelde sig og du får ikke en masse spam links i din mailboks efter kurset er ophørt.

Konsekvenser

Jeg har talt med min ven. I timevis. Han er ulykkelig og rådvild. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Det piner mig så meget at se ham have det sådan. Jeg ved ikke hvad man stiller op. Jeg kan kun være der til at lytte og lytte og lytte. Jeg kan ikke hjælpe ham og det er den mest forfærdelige tilstand for et handlende menneske som jeg. Jeg vil så gerne hjælpe ham på vej. Jeg må erkende, at den hjælpende rolle også kan være stilstand og en accept af, at jeg ikke kan påvirke den situation, der udspiller sig for øjnene af mig. Jeg står udenfor og kigger ind i en relation, der er syg og vederstyggelig, men må smerteligt erkende, at det også er min vens eget ansvar at ændre det faktum, at han nu mange måneder har haft en kvinde, der ikke kan styre sig, men slår, sparker og fornedrer både verbalt og fysisk. Det sidder dybt i de fleste mænd, at man ikke slår på kvinder. Det gør det også hos min ven. Han holder og pacificerer hende, når hun går amok, men hvor er det forfærdeligt at høre om.

Det får mig til at tænke på konsekvenser. Alle de berettigede og uberettigede konsekvenser af handlinger og valg vi laver her i livet. Alle valg betyder fravalg af en uendelig konstellation af andre handlingsmuligheder. Isoleret betragtet er de objektive, men den enkelte persons subjektive vurderinger afgør om valget var godt eller dårligt.

Min ven valgte at gifte sig med sin kone. Det er hans valg og det er her, at venskaber skal vise deres værd. Jeg har så svært ved at se hvor dysfunktionelt det er endt op med at være, da jeg har haft nok af disse konstellationer i mit liv. Jeg syntes endelig, at jeg var nået til et punkt, hvor jeg havde lært at leve med min egne familiemæssige relationer i en konstellation, der tillod mig både at have dem i mit liv i en passende distance og samtidig leve godt og forstandigt. Men min ven er i nød. Det er ikke min virkelighed han lever i. Han er en lille del af den og jeg har valgt at udholde den smerte det gør ved mig at se ham sådan, da jeg holder så forfærdeligt meget af ham.

Og nu må jeg vist holde inde med de store tanker. Min hjerne koger i denne hede. Det er vist bare tid til at hente lidt koldt vand i køleskabet.