Har jeg mistet mig selv

Jeg har tænkt over det de sidste dage. Hvornår mistede jeg mig selv? Har jeg mistet mig selv? Hvad er det egentligt at miste sig selv?


Kringlede og gådefulde og ekstensielle spørgsmål som jeg ikke helt kan forstå eller finde svaret på.

Jeg har været i gang hele ugen. Stå op kl. 6.00, lave kaffe, gå i bad, smøre madpakker, vække børn, kysse børn, haste videre, finde tøj til Mindstepigen, sætte en tøjvask over, få lidt stress over, at begge sønner er langsomme til at komme i tøjet fordi de også skal op i "gear igen, tage cyklen på arbejde, komme lidt for sent, hurra for fleksen. Tænde computer, arbejde, udveksle faglighed, idéer, besøg ude af huset, besøg af borgere, frokost, kaffe, lidt vand, drøne hjem på cyklen, hente trætte drenge. Komme hjem, kysse Mand, snakke lidt, drikke lidt kaffe, lave aftensmad, tømme opvasker, sætte morgendagens vask til tørre, måske snakke lidt med en veninde, snakke lidt med Manden igen hen over opvaskeren, der igen skal tømmes. Når lige at mærke en snert af dårlig samvittighed over, at jeg ikke kom til træning - igen, igen.

Så nu sidder jeg her en sen aften. Manden er gået i seng. Jeg prøver at tænke de filosofiske tanker færdige, men jeg er simpelthen bare så stagende træt. Det har været så hårdt at komme i gang igen efter sommerferien. Der er så meget jeg gerne vil sige, gøre, huske og gøre fremover. Lige nu er jeg bare så træt.

Og lidt nervøs for min nakke. Den har gjort ondt nu i 3 uger med et mærkeligt hold i den ene side, så jeg kan ikke hagen ind mod halsen.