Konsekvenser

Jeg har talt med min ven. I timevis. Han er ulykkelig og rådvild. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Det piner mig så meget at se ham have det sådan. Jeg ved ikke hvad man stiller op. Jeg kan kun være der til at lytte og lytte og lytte. Jeg kan ikke hjælpe ham og det er den mest forfærdelige tilstand for et handlende menneske som jeg. Jeg vil så gerne hjælpe ham på vej. Jeg må erkende, at den hjælpende rolle også kan være stilstand og en accept af, at jeg ikke kan påvirke den situation, der udspiller sig for øjnene af mig. Jeg står udenfor og kigger ind i en relation, der er syg og vederstyggelig, men må smerteligt erkende, at det også er min vens eget ansvar at ændre det faktum, at han nu mange måneder har haft en kvinde, der ikke kan styre sig, men slår, sparker og fornedrer både verbalt og fysisk. Det sidder dybt i de fleste mænd, at man ikke slår på kvinder. Det gør det også hos min ven. Han holder og pacificerer hende, når hun går amok, men hvor er det forfærdeligt at høre om.

Det får mig til at tænke på konsekvenser. Alle de berettigede og uberettigede konsekvenser af handlinger og valg vi laver her i livet. Alle valg betyder fravalg af en uendelig konstellation af andre handlingsmuligheder. Isoleret betragtet er de objektive, men den enkelte persons subjektive vurderinger afgør om valget var godt eller dårligt.

Min ven valgte at gifte sig med sin kone. Det er hans valg og det er her, at venskaber skal vise deres værd. Jeg har så svært ved at se hvor dysfunktionelt det er endt op med at være, da jeg har haft nok af disse konstellationer i mit liv. Jeg syntes endelig, at jeg var nået til et punkt, hvor jeg havde lært at leve med min egne familiemæssige relationer i en konstellation, der tillod mig både at have dem i mit liv i en passende distance og samtidig leve godt og forstandigt. Men min ven er i nød. Det er ikke min virkelighed han lever i. Han er en lille del af den og jeg har valgt at udholde den smerte det gør ved mig at se ham sådan, da jeg holder så forfærdeligt meget af ham.

Og nu må jeg vist holde inde med de store tanker. Min hjerne koger i denne hede. Det er vist bare tid til at hente lidt koldt vand i køleskabet.