Gider man, at det er langt over ens sengetid og jeg kan ikke snøvle mig i seng?
Gider man, at man er alt for træt i morgen fordi man ikke kan snøvle sig i seng?
Gider man diskutere vasketøjet med mellemste søn inden han skal på fodboldskole?
Gider man høre Mindstepigen skrige højlydt over at hun ikke må rulle sig i mudderet derude i haven, hvor nogle idioter har fjernet mine fliser fordi jeg i et vanvid fik den idé, at nu skulle haven saftsumeme renoveres?
Gider man at have så p.... ondt i sit knæ fordi man faldt over haveslangen i morges?
Gider man at ordne det vasketøj der altid melder sig med alle de børn?
Gider man at prøve at tabe sig, når kantinen på arbejdet har lukket i sommerferien og der kun er shawarma at få fra den lokale (hvis du her tænker, at jeg da bare kan tage madpakke med så skal du vide, at jeg hver eneste evige dag år ud og år ind laver madpakker til 2 knægte og så gider jeg pokkerme ikke i min sommerferie. Basta.)
Gider man den danske sommer, når det bare altid regner?
Og tænker du, at jeg da bare må hygge mig indendøre og lave madpakker og holde op med at brokke mig, så TRO OM IGEN.
Jeg har for øvrigt også forstoppelse.
Hav en god dag derude.
Godnat
Ja, gider man ... :D
SvarSletEt eller andet sted kan jeg høre smilet i din blog post, trods trætheden, så ja, jeg tror, at du godt gider ;-)
Men jeg må indrømme, at jeg nyder, at hvis jeg ikke gider, ja, så gider jeg ikke. Så lader jeg være.
I nat blev jeg oppe hele natten og læste og lærte og skrev. Jeg gad ikke at gå i seng. Klokken 10 i formiddags ændrede jeg alligevel mening, for jeg var for træt til rigtig at få udrettet noget. Så jeg lagde mig - og det blev til 6 timers søvn. Så gad jeg godt stå op og fortsætte arbejdet. Skønt :)
Du læser rigtigt godt mellem linjerne...;-) Jeg gider nemlig godt, men den dag var det hele bare lidt for meget.
SvarSletJa, jeg har læst meget med på din spændende hjemmeside og tror gerne, at de store tanker udtænkes i nattens mulm og mørke. Jeg er selv en natteravn og tænker de store kreative og geniale tanker i det tidsrum. Men med 3 unger mellem 3 og 11 år holder det ikke helt...
Jeg glæder mig til at læse flere spændende indlæg på din hjemmeside.