Viser opslag med etiketten Navlepilleri. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Navlepilleri. Vis alle opslag

fredag den 13. maj 2011

Kroniske smerter - at leve med det

Jeg har igennem næsten 8 år haft kroniske smerter p.g.a et trafikuheld, hvor jeg brækkede lårben og knuste det meste af mit skinneben (tibia). Jeg er blevet opereret flere gange siden og har i lange perioder af mit liv haft kroniske smerter, der har krævet mentalt overskud at lære at leve med.

mandag den 14. marts 2011

Efterlønnere må selv betale for golf

når vi overalt i samfundet mangler penge i den offentlige sektor.


For få år siden var der store overskrifter i avisen fordi ventetiderne indenfor kræftbehandling var for lange. Ventetiderne er fortsat lige så lange, men det trækker ingen overskrifter længere fordi vi desværre har vænnet os til at det er tingenes tilstand. Ventetid. Mennesker, der dør før tid. Den dårligste prognose for overlevelse indenfor en lang række lande i EU.

mandag den 25. oktober 2010

Min elskede gamle farmor

Jeg er udsat for noget særdeles mærkeligt og forunderligt i dag.


For første gang i mange år har jeg ikke været i nærheden af mine børn et helt døgn. Det kommer jeg først torsdag eftermiddag.

Alle børn er på efterårsferie hos min svigermor. Manden kørte dem på ferie hos deres elskede farmor i går. Jeg havde set frem til det øjeblik længe, da jeg trænger til lidt ro og fred. Ro til at prøve at tænke en tanke færdig. Ro til at skabe lidt overblik over det jeg mangler. Ro til at være nærværende for mig selv. Ro til at savne dem vildt og inderligt, når vi når tirsdag aften.

Jeg har pludselig masser af god tid. I dag har jeg besøgt min gamle farmor, der desværre er så senil, at hun nu ikke længere kan kende mig. Det er trist at blive så gammel uden at kunne huske livet længere. Hun var mit faste holdepunkt som barn midt i en kaotisk og urolig tid. De mange dybe og smukke rynker på hendes kind fortæller om et levet liv, der nu er så fjernt, at kun den fysiske skal er tilbage. Det er måske også godt nok for hende, men efterlader mig med vemod. I dag havde jeg tid til at tænke over de mange dejlige barndomsstunder i hendes hus. Hun er bedstemor fra den generation, hvor kvinderne levede for familien, så hun passede mig altid som barn, når jeg var syg, lavede risengrød til mig om morgenen, gav mig kærlighed og omsorg.

Nu er det kun mine erindringer der er tilbage. Mine oplevelser fra en svunden tid, der var præget af gode minder.

Jeg er lidt ked af, at hun ikke længere ikke kan huske mere, men hun dør lykkelig når tiden kommer. Jeg elskede hende højt som den kvinde hun var. Hun var kærlighed og tryghed i en barndom, der ellers ikke var.

torsdag den 15. juli 2010

Ja, ja, sig mig stadig

om jeg gider?

Denne gang er svaret ja. Jeg gider faktisk godt. For om lige mere end 2 døgn så sidder jeg på en flyver sammen med en masse andre sommerblege danskere, der har besluttet sig for at opsøge varmen.

Vi skal nemlig ned til varmen - selveste Alcudia på Mallorca sammen med hele familien denne gang. Åh, hvor jeg glæder mig. Jeg har ikke pakket en disse endnu, men i morgen tager vi fat på det. Vi skal ud at flyve, dase, varme den og bade i havet og i svømmepølen, læse en masse gode bøger og bare slappe af, komme helt ned i tempo og bare være sammen.Jeg har lige tjekket vejret. Det er solskin og omkring 30 grader, hvilket er helt fint. Efter den lange og varme vinter er det lige et vejr efter mit temperament. Jeg kan lade mit vitamin D-depot helt op, holde siesta mellem kl. 12-15 og så bare bade om formiddagen og eftermiddagen. Så må jeg lige tage mig sammen og komme over mit kompleks med at vise mig i badedragt. Ja, det er jeg sgu ikke for vild med. Der er nogle deller for meget hist og pist, men der er jo også mange andre lidt for tykke danskere sådan et sted, men det ændrer ikke ved, at jeg ikke føler mig helt tilpas med at vise mig i badedragt.

Mindstepigen er meget optaget af, at hun skal ud at flyve med en stoooor flyvemaskine. "Skal jeg virkelig det, moaar..." spurgte hun i går, da hun skulle puttes. Hun udvikler sig med stormskridt hele tiden. Hun er bare så kvik og vidunderlig smuk og dejlig. Det er en fornøjelse hver dag. Efter de første hårde år er vi nu virkelig begyndt at høste frugten af vores lille efternøler. Hun fuldender familiens antal børn på en perfekt måde. Drengene forguder hende og næsten hver eftermiddag hopper hun med en af sine brødre på trampolinen. Hun traller, fortæller klart og tydeligt hvad hun vil, samler snegle, kravler højt op på alle steder, gynger højt på gyngerne, elsker at klæde sig ud i prinsessekjoler, leger med mudder og bliver møgbeskidt hver dag i børnehaven, hvor hun også trives med de andre børn. Nabodrengen på 2 år bliver inviteret ind og hoppe i trampolinen hver eftermiddag. Jeg er sikker på, at de to nok skal få en masse ud af hinanden efterhånden som de bliver ældre. Nabodrengen er lige lidt over 2 år og derfor stadig for lille til at indgå i flere komplicerede lege. Hun har et langt og smukt gyldent hår, der er både tykt og en anelse rødblondt. Både Manden og jeg er super stolte af hende og brødrene fylder hende med selvtillid og lystrer næsten det mindste vink.

Nå, det var lige et sidespor....

Det var den her ferie vi kom fra. Vi glæder os rigtigt, rigtig meget. Jeg ved, at vi har styr på passene, rejsepapirerne, badetøjet med UV-filtret fra Kids-world.dk
En Verden af børnetøj. Fri fragt på alle ordre til Danmark
og sygesikringsbeviserne. Så skal det hele nok gå.

Så ja, i dag gider jeg godt.

Min forstoppelse er også væk.

tirsdag den 13. juli 2010

SIG MIG ENGANG

Gider man, at det er langt over ens sengetid og jeg kan ikke snøvle mig i seng?

Gider man, at man er alt for træt i morgen fordi man ikke kan snøvle sig i seng?

Gider man diskutere vasketøjet med mellemste søn inden han skal på fodboldskole?

Gider man høre Mindstepigen skrige højlydt over at hun ikke må rulle sig i mudderet derude i haven, hvor nogle idioter har fjernet mine fliser fordi jeg i et vanvid fik den idé, at nu skulle haven saftsumeme renoveres?

Gider man at have så p.... ondt i sit knæ fordi man faldt over haveslangen i morges?

Gider man at ordne det vasketøj der altid melder sig med alle de børn?

Gider man at prøve at tabe sig, når kantinen på arbejdet har lukket i sommerferien og der kun er shawarma at få fra den lokale (hvis du her tænker, at jeg da bare kan tage madpakke med så skal du vide, at jeg hver eneste evige dag år ud og år ind laver madpakker til 2 knægte og så gider jeg pokkerme ikke i min sommerferie. Basta.)

Gider man den danske sommer, når det bare altid regner?

Og tænker du, at jeg da bare må hygge mig indendøre og lave madpakker og holde op med at brokke mig, så TRO OM IGEN.

Jeg har for øvrigt også forstoppelse.

Hav en god dag derude.



Godnat
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...