Jeg havde en god diskussion med nogle kolleger i dag om at blogge. Der var både den ældre og yngre generation repræsenteret. Så begrebet blogging skulle først introduceres og siden hen uddybes. I frokostpausen fandt vi kort nogle blogs på Google - primært om børn. Der er mange skønne blogs om børn, at I bare lige ved det...
Det var så ikke helt det vi kom til at diskutere. Jeg fortalte dem ikke om min egen blog. Det gjorde jeg ikke fordi jeg ønsker en vis form for frihed til at "kunne være mig selv" på Nettet selvom jeg godt ved, at det på et tidspunkt ikke længere vil være muligt. Det må jeg så forholde mig til på dette tidspunkt. Jeg har nemlig ikke lyst til at komme frem "af skabet" hverken med mit fulde navn, min familie, min stilling (selvom det sikkert kan læses mellem linjerne i flere af mine indlæg), da jeg også debatterer meget personlige emner, som jeg af rent etiske grunde ikke ville kunne, hvis alle og enhver kunne læse om min fulde identitet. Der går jo ikke mange sekunder før det er indekseret i Googles tidsmaskine, hvor det så kan stå og rumle de næste tusinder af år.
Der er enkelte af mine veninder, der læser med her. I ved selv, hvem I er, men jeg I ved også, at jeg er en person, der kalde en spade for en spade, så det er såmænd ikke fordi jeg er konfliktsky - nærmere tvært i mod. Jeg skriver til tider om min meget belastende nære relation i form af min mor, der er meget syg og har været det i alt for lang tid. Det har haft store personlige omkostninger at være nær pårørende til en terminalsyg person igennem flere år. Det drejer sig om relation, der aldrig har været god og nærværende og her i livets sidste kapitler er det heller ikke blevet bedre. Det kan til tider blive særdeles belastende at være i, så jeg har brug for at kunne "skrige og brokke" mig uden hæmninger.
Jeg vil derfor være hemmelig så længe jeg kan, hvis jeg kan?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar