Dryp, dryp, dryp, dryp, dryp og det holder aldrig op

Sådan føles det i dag. Dryp, dryp, dryp. Jeg har egentligt pisseondt i hovedet i dag. Der sidder et bånd af grå træthed omkring min pande. Jeg er træt. Der er så meget jeg skal huske i den her store familie. Ting, der skal gøres. Ting, der skal siges. Oplevelser, der skal formidles. Børn, der skal have kærlighed og omsorg. Så er det jeg bare ønsker mig tilbage til dette scenerio


På denne smukke ø var det hele bare så dejligt enkelt. Jeg skulle ikke ordne værelser, vaske tøj, ordne madpakker,  købe ind i styrtende regnvejr, blive smådeprimeret over, at der er så gråt udenfor som på en mørk novemberdag i dag.

Solen, varmen og lyset.

Åh, hvor jeg dog savner det på en dag som i dag.

Det er derfor jeg kunne overveje at emigrere sydpå, når engang jeg ikke længere har hjemmeboende børn. Jeg elsker det sydlandske klima, varmen, solen og ikke mindst den energi der findes i den del af verden, hvor D-vitamin depoterne aldrig går i underskud.

Tjek det lige ud, ikke.

Hvis nu du er helt stille kan du så næsten ikke høre bølgernes brusen mod strandkanten?

Jeg sidder her helt alene i min stue og jeg kan kun høre regndråberne udenfor. Manden har kørt Mindstepigen ud til reservebedsterne et par dage, så jeg har lige et par sjældne timers mental frihed herhjemme inden den står på kaffe hos naboen i aften.

Bølgerne var kraftige og med en voldsom intensitet som ved Vesterhavet. Man skulle passe på sine børn.

Alligevel var det jo bare helt fantastisk. Der var jo varmt, solrigt og ahh....