at komme i gang med skoleåret igen. Det var bare en hård mental omgang at få hverdagens gøremål tilpasset sig det faktum, at skoleåret nu er startet for fulde omdrejninger.
Det har været hårdt og kostet meget på energikontoen - både for mellemste søn og jeg som hans mor.
Der har været mange bekymringer fra min side. Nogle har været reelle og andre uden grund. Jeg var slået noget ud af fodboldseancen og mit hjerte har slået et par slag ekstra af bekymring andre dage jeg har hentet ham, men helt uden grund. Han er nu ved at vænne sig til, at han har flyttet klasseværelse, der er tilknyttet ny sfo pædagog (en virkelig elendig og dårlig én af slagsen) og der er et par dage, som er blevet længere med flere timer.
I går var mellemste søn til spejder første gang. Han glædede sig rigtigt meget og da jeg hentede ham i sfo så han træt ud, men udtrykte oprigtig forventning til at starte til spejder. Det var helt sikkert noget han så frem til. Jeg kom tilfældigt til at snakke med en af pigerne i klassen og det viser sig, at hun muligvis også skal gå til spejder samme sted, så det var jo spændende at se. Jeg håber, at vi får nogle flere kontakter i lokalområdet ved at vi også engagerer os som forældre og dermed kan være med til at skabe flere relationer, der ikke inkluderer fodbold, men andre emner, der har mellemste søns interesse. Det havde været sådan en god oplevelse. Mellemste søns far og min mand havde været sammen dernede. Det viste sig, at der også skulle starte en dreng som mellemste søn udmærket kender fra sin børnehave og som bor i nærheden. De har allerede talt om at lave en legeaftale. Det er faktisk storebroderen til min datters bedste veninde i børnehaven, så det er jo et pudsigt sammenfald. De havde spillet levende stratego i en nærliggende park og mellemste søn kom glad og træt hjem og proklamerede, at han glædede sig til at komme til spejder næste gang.
I dag er mellemste søn hjemme hos den populære dreng fra klassen. Hvorfor skriver jeg så det? Det er fordi at jeg kan se, at det er vigtigt at hjælpe ham med at skabe og vedligeholde de relationer han har i klassen hos de drenge som han gerne vil lege med.
I morgen skal vi have en anden dreng med hjem fra hans børnehave som også går på skolen, men som i klassen over min søn.
Det er en regnvejrsdag og alligevel regner det ikke i mit sind i dag. Der er så mange positive muligheder for udvikling i den rigtige retning, så det er godt.
Og så skal jeg lige stolt fortælle, at mellemste søn nu også kan læse lix 12-15 med et minimum af hjælp. Bogstaverne glider ikke så ofte sammen længere og flere og flere sammensatte navneord på 8-10 bogstaver læser han selv uden hjælp.
Så det går op og en smule ned for tiden, men heldigvis mest op.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar